Ærter
Ærter: Dyrkningstips og anvendelse i køkkenet
Ærter hører til blandt de mest hyggelige afgrøder i køkkenhaven, fordi de både er nemme at komme i gang med og giver en tydelig fornemmelse af sæson. Mange forbinder ærter med de første varme dage, hvor bælgene kan plukkes direkte fra planten og nydes med det samme. Samtidig er ærter en af de afgrøder, der giver meget smag for den plads, de optager i haven.
Ærter i danske haver
I danske haver har ærter længe haft en fast plads, både i små køkkenhaver og i mere omfattende grøntsagsbede. De passer godt ind i en rolig haveplan, hvor man ønsker afgrøder, der ikke kræver avanceret udstyr eller komplicerede metoder. Med en enkel række ærter langs et hegn eller et stativ får man hurtigt en grøn væg, der både er dekorativ og praktisk.
Der findes flere typer ærter, som hver især giver forskellige muligheder i haven. Nogle egner sig bedst til at blive spist direkte fra bælgen, mens andre typisk bruges i madlavningen efter kort tilberedning. Ved at overveje, hvordan ærterne primært skal bruges i køkkenet, er det lettere at vælge de frø, der passer til ens behov.
Forskellige typer ærter til haven
Når man planlægger ærter i køkkenhaven, er det en fordel at kende forskel på de mest almindelige typer. Marværter dyrkes typisk til bælgning, hvor de grønne ærter tages ud og bruges i varme retter eller fryses ned. Sukkerærter spises hele med bælg, mens de stadig er flade og sprøde. Slikærter ligger et sted midt imellem, hvor bælgene er tykkere og mere saftige, men stadig kan spises hele.
I vores sortiment af frø til køkkenhaven finder du flere slags ærter, så du kan vælge efter både højde, smag og anvendelse. Nogle sorter bliver lave og kompakte, andre kræver mere støtte og giver en høj, grøn væg i bedet. Ved at kombinere højder og typer kan man få en køkkenhave, der både er funktionel og indbydende gennem sæsonen.
Ærter i haven: Fra frø til høst
Ærter er oplagte til både begyndere og erfarne haveejere, fordi de giver et tydeligt forløb fra såning til høst. Med den rette planlægning kan man have friske bælge over en lang periode, og samtidig bidrager planterne positivt til jorden. Ved at tænke over sort, såtidspunkt og placering i køkkenhaven får man et mere stabilt udbytte og en mere overskuelig hverdag i haven.
Valg af ærtefrø
Valget af ærtefrø handler både om smag, højde og anvendelse i køkkenet. Marværter giver fyldige grønne ærter, der egner sig godt til at blive bælget og brugt i varme retter eller frosset ned til senere. Sukkerærter giver flade, sprøde bælge, der er oplagte i salater eller som hurtig snack i haven. Slikærter giver tykkere bælge med søde ærter, som mange holder af at spise direkte fra planten.
Det kan være en fordel at vælge flere sorter, så man får en længere sæson og forskellige anvendelsesmuligheder. Høje sorter kræver mere opbinding, men giver ofte et større udbytte pr. løbende meter, mens lave sorter passer godt i mindre bede. Ønsker man at dyrke efter økologiske principper, kan man vælge økologiske frø, så hele forløbet fra såning til høst følger samme linje.
Forspiring og såning af ærter
Selvom mange sår ærter direkte i jorden, kan forspiring give en hurtigere start på sæsonen. I et lille mini drivhus i vindueskarmen kan man så ærtefrø tæt i bakker og senere plante dem ud, når jorden er tilpas varm. Det giver robuste planter, som hurtigt får fat, når de kommer i køkkenhaven.
Ved direkte såning lægges frøene i rækker med passende afstand, så planterne får luft og lys. Jorden løsnes godt, så rødderne kan udvikle sig uden modstand, og der trykkes let til omkring frøene, så de har god kontakt med jorden. Det er en god idé at så ad flere omgange med nogle ugers mellemrum, så man kan høste friske ærter over længere tid i stedet for på én gang.
Støtte og placering i køkkenhaven
De fleste ærter har glæde af en form for støtte, så planterne ikke lægger sig ned i blæst og regn. Et simpelt stativ, et hegn eller snore mellem pinde er ofte nok til, at slyngtrådene kan få fat. Ved højere sorter kan man supplere med opbindingssnor eller planteclips, så planterne holdes på plads og bliver lettere at høste fra.
Placeringen i køkkenhaven kan med fordel tænkes sammen med andre afgrøder. Ærter bidrager til kvælstof i jorden, og derfor er de gode forafgrøder til eksempelvis kål eller andre næringskrævende planter året efter. Man kan også lade ærter vokse langs kanten af et bed, hvor de danner en grøn væg, mens lavere afgrøder står foran.
Sæson og høst af ærter
Ærter høstes bedst, når bælgene er faste og lysegrønne, og ærterne indeni føles fyldige uden at være hårde. Marværter plukkes, når bælgene er svulmede, men stadig saftige, mens sukkerærter helst tages, mens bælgene er flade og sprøde. Slikærter høstes, når både bælg og ærter har udviklet sig, men inden de bliver grove.
Hyppig plukning forlænger sæsonen, fordi planterne ofte sætter nye blomster, når bælgene fjernes løbende. Har man sået i flere omgange, vil man opleve en glidende overgang mellem de forskellige rækker, så der næsten altid er noget at hente i køkkenhaven i højsommeren.
Vanding, selvvanding og gødning
Ærter sætter pris på en jævn fugtighed, især i perioden fra blomstring til dannelse af bælge. Her kan selvvandende systemer være en stor hjælp, fordi de sikrer en stabil vandtilførsel, også når man ikke er hjemme hver dag. Ved at kombinere almindelig vanding med selvvanding undgår man store udsving, som ellers kan påvirke både blomstring og udbytte.
Ærter har et moderat behov for gødning, fordi de selv bidrager til kvælstof i jorden. En let tilførsel af organisk gødning før såning er som regel tilstrækkelig, og herefter kan man lade planterne arbejde sammen med jordens mikroorganismer. Efter sæsonen kan man lade rødderne blive i jorden, så den bundne næring langsomt frigives til de efterfølgende afgrøder.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår kan man så ærter i Danmark?
Man kan som regel så ærter fra tidligt forår, når jorden er til at arbejde med og ikke længere er kold og tung. I milde egne kan det være allerede i marts, mens andre steder venter til april. Ved at så ad flere omgange frem til midten af sommeren kan man forlænge sæsonen.
Hvor høje bliver ærteplanter typisk?
Højden afhænger af sorten, men mange almindelige haveærter bliver mellem 60 og 150 centimeter. Lave sorter egner sig til mindre bede og altankasser, mens høje sorter kræver et stabilt stativ eller hegn. Det er en god idé at tjekke oplysningerne på posen med frø, før man planlægger placeringen.
Kan ærter dyrkes i krukker og altankasser?
Ærter kan sagtens dyrkes i rummelige krukker og altankasser, så længe der er god dybde til rødderne og mulighed for støtte. Vælg gerne lave eller mellemhøje sorter, og sørg for jævn fugtighed, eventuelt med hjælp fra et selvvandende system. På den måde kan man få en fin høst, selv om pladsen er begrænset.